Viser opslag med etiketten Info.. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Info.. Vis alle opslag

søndag den 19. juni 2011

Flere blomster og et svar

Hej.

Lige lidt flere blomster fra en meget træt Lene. Jeg har været på arbejde i 8.5 time, og har faktisk kun siddet ned når jeg var på toilet. Jeg har gået 16.000 skridt, så i aften bliver en rigtig slap aften, mon jeg så får syet lidt blomster. Jeg skal have syet mindst en, for der er kommet en ind denne gang som jeg selv vil beholde. (lidt fordele skal man jo have ud af at være bytte bedste)








Disse er hvad der er kommet indtil nu, så til dig der spurgte efter dine blomster, jeg syntes ikke at de er her, men bare rolig, sidste gang var der et brev der var en hel uge om at nå frem.

Og svar til en anden blomster pige, bare rolig, jeg tjekker altid at i har skrevet antal på returkuverten, og jeg tæller også lige jeres blomster en ekstra gang.

God søndag aften til alle

Hilsen Lene

tirsdag den 14. juni 2011

Sådan måler jeg

Her kan ses de sekskanter jeg selv printer ud, og købte sekskanter på 1 inch.


Har søndag aften sendt en mail til alle deltager, håber at man har fået svar på de spørgsmål der poppet op, her på det sidste.

Hilsen Lene

onsdag den 11. maj 2011

Svar og lidt status.

Har fået spørgsmål om hvorvidt blomsterne må være ens, og her er hvad jeg mener om det.

Det er helt OK med ens blomster, det er der også nogle af mine der er. Det vil dog være bedst hvis de der er ens kommer sammen, så er vi mere sikker på at de kommer til forskellige, jeg kan jo ikke holde styr på hvem der fik hvad sidste måned.

Vi er nu 46 deltagerer, så jeg får da lidt arbejde, når vi kommer til den 1. juni, det bliver dejligt.

Hilsen Lene

fredag den 29. april 2011

Man må gerne

Hej

Vi er nu 41 deltagerer, det er rigtigt dejligt.

Jeg har fået en forespørgelse på om man må tage pappet ud af den midterste skeskant, da nogle syntes at det er nemmest at sy blomsten pænt sammen, hvis dette gøres. Det har jeg svaret at man gerne må, det letter jo også på vægten, ikke fordi jeg tror at det betyder noget hvad porto angår, men alligevel.

Husk at sende mig en mail på bedstemorsswap@gmail.com, hvis du selv har lyst til at skrive indlæg her på bloggen. Kommentar kan alle skrive, og alle kommentar er meget velkommene.

God fredag til alle.

Hilsen Lene

mandag den 11. april 2011

Så håber jeg

Nu har jeg sendt en mail, med min adresse, til alle der har tilmeldt sig indtil nu. Det vil sige 35 mails, godt at man ikke skal skirve alle de breve i hånden.

Jeg håber at alle har fået mailen, ellers må i lige skrive igen, så vil jeg forsøge at sende den igen, men jeg er ikke så stærk i Gmail endnu, men det skal nok komme.

Hilsen
Lene